Tilbage til forsiden








Min signalvej


Skønt trenden blandt hardcore audiofiler er at støve grammofonen af, har jeg i stedet afviklet den analoge kilde. Jeg er naturligvis opmærksom på, at jeg har mistet adgangskortet til de audiofiles ”hellige haller” og deres anerkendelse af mine evner som seriøs lytter. Jeg er gået i ledtog med de digitale ateister. Grupperinger som fortsat har svært ved at være i stue sammen.

Det kan på ingen måde accepteres, at et digitaliseret lydsignal er på højde med det analoge. Og for at fastholde afstanden strammer vinylfolket kravene til digitale lydfiler. Vinyludgaven er og bliver bedre. Fordi den er analog. Og her er det ligegyldigt om vinyludgaven er digitalt optaget, fastslås det.

Automatikken er, at så snart musikken overgår til streaming, er lydkvaliteten ødelagt. Det er sådan set ligegyldigt om man kan streame 4K video uden kvalitetstab. For når det handler om musik er sagen en anden. Med denne blokering er overgangen til digitale musiktjenester lig med at melde sig ud af det audiofile samfund.

Og så kunne man tro at jeg er ligeglad med lydkvaliteten. Den overbevisning er der uden tvivl mange, som vil tilslutte sig. Hvordan kan man udtale sig om musikgengivelse når nåletryksvægten er solgt?

Således udmeldt af det audiofile samfund, LP'erne og grammofonen solgt, søgte jeg nye vandhuller. Jeg afsøgte området. Opdagelsen af en besynderlig kombination ved brug af Spotify Premium og afspilleprogrammet Fidelify (afspilning af Spotify playlister) i kombination med en DAC, der anvender ASIO drivere, var som ”at finde krystalklart kildevand” i den forviste udørk.

Jeg bilder mig ind at jeg bare har været heldig med min kombination. Især når man hører om audiofiler's besværligheder med lydkvaliteten. De der med kritiske ører – meget kritiske ører – har lyttet til kombinationen, har ikke på noget tidspunkt vrænget på næsen af oplevelsen. Og det uanset om der er spillet klaver-, violin- eller cellokoncerter, jazz eller rock i alle afskygninger. Kor eller solistoptræden.

Jo, jeg har været heldig med min kombination, når man lytter til dybden og detaljerne i lydbilledet, den præcise bas, detaljer og gennemsigtigheden i mellemtone og diskantgengivelse efter ASIO indføjelsen og mit valg af DAC. Overraskende fremskridt med mit forstærker koncept. Højttalerne. ”Små og dermed pr. definition mangelfuldt ude af stand til at spille ….”. Opstillet i et rum med stærkt begrænset akustisk bidrag. Tilnærmet intet.

Som om det ikke er nok, stiller jeg mig på tværs ved at købe en DAC, som mine ligesindede ikke kender. Jeg kunne da i det mindste have købt en af dem de fleste har en mening om. Positiv mening, altså. Nej, det er ikke nemt at forsvare noget som ikke skaber resonans i flertallets bevidsthed. Og så selvbyg forstærkere!? Hjemmelavede kabler og små jernhøjttalere. Hvem kan have en mening om hvordan sådan noget spiller? For uden den offentlige mening er anlægget intet. For slet ikke omtale udsagnet om, at jeg slet ikke har den allermindste forstand på elektronik. Hvad skal det ende med? Det kan kun gå galt!

Forklaringen beskriver desværre kun fremgangsmåden. Ikke resultatet af gengivelsen, om hvilken der utvivlsomt er utallige mådeholdende meninger og fordomme. Indtil man hører den!




Tilbage til forsiden