Konsekvens

Er det sandt at klimakrisen og den globale opvarmning skyldes mennesket, bliver vi nødt til helt at fjerne menneskers forplantningsevne. Om 100 år er opgaven med klodens redning dermed effektivt løst. Og ingen vil nogensinde finde ud af om vi gjorde det rigtige. Om det er vores skyld eller noget helt andet som i virkeligheden styrer den verden vi lever i.


Klimadebatten er kørt helt af sporet.

Frygten for fremtiden har skabt hysteri. Overreaktion, som da vi indførte bilfrie søndage i begyndelsen af halvfjerdserne, med beskeden om at olien var ved at slippe op. Jeg husker følelsen. Jeg havde fået kørekort og bil og så var det slut inden jeg så mig om. Jeg troede på det.

At den arabiske verden havde lukket for oliehanen og sat prisen op i forsøget på at styre verdensordenen var den rigtige forklaring. Da markedskræfterne år senere indfandt sig, var der skabt opbakning i samfundet til at regulere priserne og forbruget ved at pålægge olieprodukter en afgift til statskassen. Præcis som det ses nu, hvor selv afgifter på el fra vindmøller også ender samme sted. Vi så profetien om den manglende olie som en fælles frygt at stå sammen om. Og metoden har fungeret på overbevisende måde lige siden.

En af konsekvenserne af oplevelsen fra halvfjerdserne var politikernes arbejde på indførelse af atomkraft, som blev anledning til skabelsen af anti-atomkraft-bevægelsen, der i dansk regi med omvendt fortegn minder om klima demonstrationerne. Med lilla ble og barnevogne, skilte bag på 2CV'en og bannere med ”NEJ TAK TIL ATOMKRAFT” forhindrede opinionen Danmark i at skaffe sig billig energi for i stedet at sende pengene til oliesheikerne. Igen var det frygten for det ukendte, som satte dagsordenen. Atomkraft til erstatning af fossile energikilder ville markant have reduceret CO2 udledningen. Men hvem kan man få til at demonstrere et ”JA TAK TIL ATOMKRAFT”? Uanset det effektivt trækker i den retning klimaforkæmperne argumenterer for. Mindre CO2.

Dommedagsprofetier har på forskellig vis ført meget med sig. Og har man hørt bedsteforældre fortælle om isvintre under 2. Verdenskrig, hvor man kunne gå på isen på sunde og bælter når færgerne uhjælpeligt sad fast i isskruningerne er der jo ikke noget at sige til, at især de unge – opvokset med milde vintre – frygter for at Shubidua's sang om ”Costa Kalundborg, hvor de slanke palmer står”, om få år går i opfyldelse.

På den måde slipper vi jo også for at flyve til varme himmelstrøg og derved udlede CO2 i atmosfæren, som den selvforstærkende menneskeskabte effekt, der ustandselig fremføres som kilde til alt ondt. Holder vi op med at flyve, mister statskassen mulighed for at opkræve CO2-afgift, så vi slet ikke får råd til at erstatte dieselhakkeren med den afgiftsfrie elbil. Det må ikke ske. Det er vigtigt at holde pengene i omløb, så der er noget at beskatte. Penge som politikere uddeler til den befolkningsgruppe, som sikrer dem magten.

Ud over penge er frygt en af de bedste virkemidler, hvis man vil have befolkningen med sig! Det har Greta Thunberg – sin unge alder til trods – allerede indset. Med mindre hendes tiltag er et udslag af utryghed og frygt for fremtiden. Med klimaet som ikon. At et ungt menneske er usikker på fremtiden er jo ikke et ukendt fænomen.




Siden sidste istid for mere end 12.000 år siden er der sket en afsmeltning af isdækket, som dannede det Nordeuropæiske landskab. Vi befinder os i en mellem-istid, hvis vi tør tro videnskaben. I en overbevisning om at en ny istid aldrig kommer igen. Dette til trods for, at det er sket flere gange i universets historie. Det er allerede glemt, at det har været på videnskabens dagsorden, at vi med hastige skridt nærmer os en ny istid grundet kolde vintre og kølige somre i perioder gennem de seneste 100 år. Nu er vi i en mild periode af ukendt varighed, som har ført videnskaben til den modsatte konklusion.

Brikdalsbræen, en udløber af Jostedalsbræen i Norge har på stien dertil skilte med årstal, som ud fra gamle optegnelser fortæller hvor langt ud istungen befandt sig. Skiltene bekræfter afsmeltningen flere hundrede år tilbage. At afsmeltningen er foregået længe før nutidens klimadebat med ”den industrialiserede menneskeskabte CO2 udledning” som årsag. Isen der under den seneste istid dækkede store dele af den nordlige halvkugle er smeltet længe inden kloden blev udsat for bare det allermindste bidrag fra biler, fly, industriens udledning og hvad debatten eller fremfører af plausible argumenter for at bruge kræfter og økonomiske midler på at regulere universet. I den tro at man kan.

Set på en tidslinje lever et menneske i et splitsekund af universets millioner års eksistens i den overbevisning, at vi er årsag til den fortsatte afsmeltning. Den globale opvarmning. Spørgsmålet er om ikke vi i virkeligheden blot lever i "et sekund af universets cyklus", som lige nu får temperaturen til laaaangsomt at stige? Indtil temperaturen igen falder og ender i en ny istid. Uanset hvad vi foretager os. For hvor mange mennesker var der for 12.000 år siden til at påvirke de temperaturændringer, der førte til istiderne og den efterfølgende afsmeltning af ismasserne, som muliggjorde vores eksistens på nordlige breddegrader? Var der nogen? Foreløbig lever vi i overbevisningen om, at mennesker er mere magtfulde og større end universets kræfter.

Hvad gør vi når solenergien mister blot en smule af sin kraft, som det er sket ved de tidligere istider? For det kan jo ikke være menneskehedens udledning af CO2 som for 12.000 år siden satte gang i afsmeltningen af ismasserne?

Eller ….. hvad nu hvis solen pludselig brænder ud? For hvem kan justere på det eller garantere det ikke sker?

Hvad gør vi med klimadebatten og ”den globale opvarmning”, som i så fald afløses af ”den globale afkøling”?

Jo der er nok at bekymre sig om, hvis man ikke kan finde på noget bedre at foretage sig.


Ice Age or Global Warming?

Politikkerne er allerede hoppet på limpinden. Står det til de mest yderligtgående af dem, er det slut med bøffen – kød i det hele taget – slut med at anvende køretøjer, som anvender fossilt brændstof. Tog, fly, biler, skibe – you name it. I hele verden. Samtidig og i al fremtid. I det mindste indtil vi ser resultatet. Og hvad gør man, når et så ekstremt tiltag ikke er nok. Når man finder ud af at klimaet er styret af kræfter man ikke kender. Hvem tør påstå vi kender alle parametre i universets cyklus?

Et af de anerkendte parametre af betydning for det vi oplever med klodens klima er at vinklen på jordens akse og afstanden til solen varierer med en cyklus på 21.500 år. Nu er det 12.000 år siden vi sidst havde en istid. Er der ikke en interessant sammenhæng her? At jordklodens vinkel i forhold til solen har betydning for klima og temperatur.

Forskning og studier af iskerner fra Grønland giver er mere præcis svar på hvad der er sket og hvorfor.

Var afsmeltningen ikke startet allerede lige efter istiden, ville Danmark, Norge, Sverige, England og store dele af resten af Europa være totalt dækket af is. Jeg kan ikke undslippe den tanke – hvor mange menneskeskabte forhold satte det i gang? Hvad er der andet end universets ukendte voldsomme kræfter til at have dannet isen og den efterfølgende afsmeltning? Hvornår kommer isen igen?


Miljøforkæmpere står i kø

Se her. Billedet alle miljøforkæmpere står i kø for at bruge i deres kampagne. Billedet vist uden forklaring bekræfter jo ALLE i at katastrofen – Jordens undergang – ER indtruffet. Bekræftet ved billedet Steffen M. Olsen tog over den oversvømmede havis 13. juni 2019 ved Qaanaaq (Thule). Temperaturen var den dag lokalt målt til 17,3 grader.

Steffen M. Olsens kommentar til billedet er: ”Man kan ikke lægge noget i et enkelt foto på en enkelt dag, med mindre det virkeligt demonstrerer noget”. ”Jeg mener, at det var voldsomt, men det er et lokalt område. Det er ikke hele verden”.

Til billedet hører også Stefen M. Olsens kommentar om at den faste havis med sine manglende sprækker betød at smeltevandet det pågældende sted løb ud over isen i stedet for ned under.

2019. Kaj Reinholdt Mogensen





Hvad er der ved at gå i skole, når der ikke er en fremtid?

Klimaikonet, Greta Thunberg. En teenager med en rodløs og utryg barndom hos forældre, som i deres selvoptagethed har efterladt hende i usikkerhed og frygt for fremtiden. ”Hvad er der ved at gå i skole, når der ikke er en fremtid”, spørger hun, som resultat af sin opvækst i forældrenes univers. Med spiseforstyrrelser som en af konsekvenserne.

Jeg har sat mig for at skaffe mig indsigt i hendes baggrund og motiver. Jeg undrer mig over hvordan en 16 årig pige på kort tid er i stand til at opnå den opståede bevågenhed. Alene.

Det viser sig da også at hun blot er en brik i den iscenesatte virkelighed. Hendes forældre har gjort hende til ikon for klimadebatten. “Klimatossernes metaforiske krammebamse” sagt med dyb forståelse for hendes baggrund og hendes følgere. Hendes jævnaldrende og deres behov for at stå sammen om den naturlige opmærksomhed på verden omkring dem og deres bekymring for det de ikke kender. Fremtiden. Det er når erfarne voksne ukritisk rider med på bølgen, at klimadebatten kører af sporet, som det er sket.

På den anden side set er det ikke underligt at vores børn og børnebørn bringes i tvivl, når vi selv er det. Hvad er årsag og hvad er virkning? Indtil nu har vi besluttet at det er CO2 bidraget som er synderen og måske er det noget helt andet som er den virkelige årsag til det vi får fortalt. Hvis fortællingen er sand??

Min tilståelse. Jeg tog benzinbilen i stedet for cyklen til boghandelen. Det var aldrig gået med Greta som passager. Det ved jeg nu. Den unge ekspedient lignede et stort spørgsmålstegn, da jeg spurgte til bogen om Greta Thunberg. ???? Det hjalp ikke at spørge endnu en ung kollega. Det er ikke muligt, tænkte jeg. Klimadebatten er tydeligvis ikke nået ud til alle. “Hvem er forfatter”? “Bogens titel”? Så omsider lykkes det at finde bogen. Gemt godt af vejen. “Kan du have bogen sådan, så vi sparer miljøet for mere plastik”, svarende ekspedienten deltagende. ”Ja, det går fint”. Og dermed var vi på vej med det, vi KAN gøre noget ved. Nu og her. Miljøet.

Men ikke nok med at vi skal gøre noget ved miljøet. Nu og her. Greta vil have at vi retter op på klimaet. NU! Holder helt op med af forbrænde fossil energi. Omgående stopper med at flyve, køre og sejle. Med mindre vi udelukkende anvender sol og vindenergi. Reducerer CO2 udledningen til NUL! NU! Ikke noget med ”grøn bæredygtig omstilling”. For det er i hendes verden bare en bekvem bortforklaring om, at vi alligevel ikke ”gør det nødvendige”, som det kompromisløst fremgår af bogen.

Bogen – forfattet af Gretas forældre, Malena Ernman og Svante Thunberg - er en broget sammenblanding af fortællingen om en familie, som konstant bevæger sig på kanten af opløsning. I utryghed og usikkerhed om alt. Job, karriere, økonomi, hverdagen, fremtiden, miljø og klima. Greta og hendes lillesøster Beata delagtiggøres i komplicerede problematikker. Flygtninge og indvandre problematikken. Plastik i verdenshavene. Klimaforandringer og CO2 udledninger. Filmen om plastik i verdenshavene, den sensitive Greta så i skolen forældrene havde udvalgt, var blot endnu en brik i hendes verdenssyn funderet i en kaotiske opvækst. Med forældre, som i deres respektive karriereræs slet ikke forstår deres børns behov for stabilitet og tryghed. Gretas søster Beata endte lige som Greta op med at få stillet adskillelige diagnoser inden forældrene - moren især - følte sig i stand til overskue situationen og komme videre med sit selvoptagede karriereræs. Morens beskrivelse i bogen af døtrenes adfærd – skrevet i jeg-form - bringer tankerne omkring et Münchausen by Proxy syndrom. Hendes narcissistiske optræden komplicerer børnenes opvækst. Og hun ser først lyset i hendes egen tilværelse, da begge døtre har fået stillet diagnoser, som fritager hende for forældreansvar.

Det er fundamentet Greta Thunberg er vokset op på. Utrygheden i forældrenes nomade tilværelse med svigtende opmærksomhed på børnenes behov frem for primær fokus på deres egne. Resulterende i Gretas behov for forudsigelighed som afstand til frygten for fremtiden. Dagen i morgen. ”Hvad er der ved at gå i skole, når der ikke er en fremtid”? Der finder vi hende siddende udenfor Rigsdagen i Stockholm. Afbildet på bogens forside.

Anbefaling.

Jeg kan kun anbefale at læse bogen. Her finder du motiver og tankegange, mekanismerne og vigtige elementer i forklaringen på især unges syn på verden og deres fremtid med “klimatet” og Greta som ikon. Voksne vil have glæde af at se sammenhænge og resultater af forældrerollen.


Den samme bog. Flere udgaver.

Den iscenesatte virkelighed. Hvem sælger bedst?

Bogen ”Scener ur Hjärtat” med Marlena Ernman på forsiden findes i flere udgaver. Gretas mor og far, Marlena Ernman og Svante Thunberg er forfattere til bogen. Med fokus på dem selv, deres arbejde og interesser og ikke mindst problematikkerne deres to døtre ifølge bogen er årsag til. Aspergers syndrom, OCD og selektiv mutisme.

Bogen er efter Gretas popularitet udgivet med hende på forsiden, med hendes navn øverst. Det er tankevækkende at Gretas forældre bruger hendes opståede popularitet til at fremme deres egne interesser. Set i den sammenhæng er det meget nemmere at forstå bogens indhold, med moren, som skriver i jeg-form. Suppleret med citater fra Greta og hendes taler.


Bogens overskrift

Titlen ”Scener ur Hjärtat” refererer til forældrenes karriere som henholdsvis operasanger og skuespiller. Hvad ville overskriften være hvis Greta havde bestemt den? For slet ikke at tale om indholdet, hvor forældrenes oplevelser fylder mere end to tredjedele af bogen, som i de kommende udgaver bærer Gretas navn og foto.

Moren, Malena Ernmans beskrivelse af sit besøg hos psykologen, som munder ud i konstatering af hendes egen diagnose med ADHD. I en alder af 45 år. Suppleret med hendes beskrivelse i bogen af hvordan hun selv fungerer. Resultat heraf bekræfter bogens øvrige indhold og miljøet børnene er vokset op i.


Respekt

Respekt for Ernman/Thunberg familiens valg af elbil og nej til fly med de konsekvenser det har. Det kunne alle andre klimaforkæmpere lære af. Politikere med ”klima” øverst på deres grønne dagsorden med deres flittige brug af fly.

Politikkernes forklarende undskyldning: ”Vi skal have de andre med, ellers batter det ikke noget”. ”De andre er meget værre end os”. Men hvem skal gå foran? Hvem tør? Og vil tvivlerne betale omkostningerne?

Demonstrationer – Skolestrejke for klimaet – fører tankerne hen på børneopdragelse. Børnene gør ikke altid det forældrene SIGER. De gør som forældrene GØR. Indtil de i teenagealderen stiller sig i opposition til fremherskende holdninger. Klimaet med Gretas som ikon i denne sammenhæng. Dog med den forskel at forældrene GØR som Greta SIGER. Tilbage er kun at se andre følge eksemplet?

Det vil være interessant at se hvor mange klimademonstranter og deres supportere, der denne sommer står i kø i lufthavnenes Check In med skilte, bannere og slogan efterladt og glemt.


Prisen på konsekvens

Malenas udlægning af Svantes rejse med datteren Beata til koncert i London kørende hele vejen i elbil fra Stockholm, munder ud i at Svante bryder grædende sammen under et stop i Tyskland på vej hjem. Her havde han forgæves forsøgt at dele sin begejstring over det fantastiske i at køre hele vejen i elbil, frem for at flyve. Jeg tænker på hvordan den oplevelse kan have påvirket Beata?

Forinden var Svante undervejs blevet ringet op fra en forlægger, som ville høre om Malena og han havde lyst til at medvirke i en bog, som skulle være fuld af håb. I den hensigt at nå ud til en bred målgruppe. ”Vi tror ikke det er håb der er mest brug for lige nu”, forklarede Svante. ”Det er ikke noget vi ønsker at fokusere på lige nu”. Sagt med tanke på Gretas mantra og konklusion på klimaproblematikken, ”Huset Brænder”.


Huset Brænder!

Oplever man huset brænde stiller man sig ikke op og håber på ilden dør ud af sig selv. Man handler instinktivt og omgående for at begrænse skaderne! Det er fundamentet i familiens tankemæssige univers. Drevet af morens forklaring i bogen om, at hun nemt låser sig fast i en problemstilling, hun som konsekvens af sin egen diagnose har svært ved at slippe igen.

Som det ses er sætningen ”Huset brænder” blevet den nye titel på de kommende udgaver af bogen Malena Ernman og Svante Thunberg har skrevet. Nu med deres datter, Greta Thunbergs navn og billede på forsiden.

Greta Thunberg må konstateres at være produktet af et forældrepar, som har plejet deres egne ambitioner, interesser og ikke mindst deres behov for publikums opmærksomhed, frem for at være omsorgsfulde forældre for deres børn. Bogen beskriver hvor problematisk det er for forældrene at skulle tilsidesætte egne behov for i stedet at hellige sig børnenes.


Ansvar

Vores opgave som voksen er at træffe vanskelige beslutninger for vores børn og påtage os ansvaret for konsekvenserne. Vi voksne gør kun ondt værre ved at delagtiggøre vores børn i indviklede problematikker. Et eksempel: ”Nu skal du spise det og det, så verden ikke går til grunde. Det er ikke et ansvar man kan pålægge sine børn. Vi skal sikre dem trygge rammer. Uden de skal bekymre sig. For vi må ikke glemme, at bekymringer, som for os voksne kan synes overskuelige eller ubetydelige, kan udvikle sig til PTSD lignende tilstande op gennem børnenes tilværelse langt op i voksenlivet.

Tvivlen

Malenas overvejelser om hun skulle have skrevet bogen. Nej, det mener jeg ikke hun skulle, hvis hendes fokus var rettet på børnene. Hvilken glæde har børnene af at blive udleveret på den måde? At hun HAR gjort det bekræfter kun hendes primære fokus på sin egen situation. Hendes behov for at dele sine oplevelser og frustrationer med andre. Sammen med Svante bruge bogens indhold til at forklare og skaffe sig sympati for deres situation. Deres valg. Sympati for deres forvaltning af forældrerollen. Behovet for at bevare publikums opmærksomhed på deres eksistens og deres sociale status. Nu hvor resultatet af deres engagement i klimadebatten har malet dem op i et hjørne.


Klimapolitik

Sekstenårige Greta omgivet af spindoktorer. Ny bog på vej til brug i skolernes 2.-5. klassetrin. Så kære politiske partileder, vil du have indflydelse og regeringsmagt ved at score “klimatosserne” er ”klima” og ”miljø” nøgleordene. Og supplerer du yderligere med ”tryghed” og ”velfærd” til de voksne vinder du det hele. I det mindste indtil regningen skal betales.

Jeg tænker. Hvilken politikker tør miste førstegangsvælgere ved at ignorere klimademonstrationer? Sørg i stedet for at pleje lærere, børn og unge og du kan være sikker på at du beholder mandater og regeringsmagten, til vi får andre og mere påtrængende farer at frygte for. Krige og dens slags. Det er jo set før.

Med hjælp fra sociale medier og hæren af villige og sensationshungrende journalister er der smidt store mængder letantændeligt brændstof på bålet. Det har Malena Ernman og Svante Thunberg forstået at udnytte. Med deres datter Greta som frontfigur.

The Show Must Go On.




Alle taler om vejret …..

.. for det kan man da ikke blive uenige om, når man nu alligevel ikke kan gøre noget ved det.

Men det er slut nu! Ifølge ”klimatosserne” kan vi nu det, der hidtil har været umuligt. At justere universet, så vi får det rette klima ….....

Tilbage står vi med opgaven, at blive enige om hvad det rette klima er.






Jeg citerer Jørgen Peder Steffensen, ph.d. Center for Is og Klima, Niels Bohr Institutet

Hvis vi kunne styre klimaet, hvordan skulle det så være”? ”Som i istiden, som i stenalderen, som i 1600 tallet, som i 1800 tallet”?


Er du fortsat i tvivl så …..

Stil bilen i garagen

aflys flyrejsen og krydstogtet

Plant et træ.











2019. Kaj Reinholdt Mogensen