Anmeldt som: Fyldt med usandheder eller selvmodsigelser fra den totalt selvfede og hykleriske afdeling af hifi”.

Og således er vi godt i gang!


Høj troværdighed.


Formålet med at anskaffe sig eller konstruere og bygge et musikanlæg er at formidle en musikoptagelse og gengive musikken så tæt på instrumenternes naturlige klang, som overhovedet mulig. En opgave som for mange år siden helt enkelt blev kaldt High Fidelity. ”Høj troværdighed” på dansk. HIFI. En etikette som i virkeligheden var og fortsat er en hensigtserklæring for eftertiden.

Der er gennem tiden gjort utallige anstrengelser, for at komme i mål med opgaven. Blandt utallige problemstillinger har vi et problem, som overskygger alt. Ingen af os ved præcist hvordan en given indspilning lyder! Mikrofoner og miksning sætter sit særpræg på enhver optagelse. Kontrolleret og korrigeret på lydstudiets anlæg efter teknikernes reference for ”hvad der er korrekt”. Det er vi nødsaget til at acceptere og efterfølgende sammensætte og trimme anlæg og komponenter, så det lyder ”korrekt” derhjemme. Men …..hvad er korrekt?

Derfor er vores enkle opgave at udføre ”det korrekte”. Sikre at signalet, som kommer ud af anlægget, er der samme, som det, der kommer ind. Det lyder enkelt, men i virkeligheden uhyre besværligt. Hvad de fleste sikkert har opdaget. For så længe man ikke er til stede ved optagelsen af musikken, har man ikke en chance for at vurdere om et anlæg gengiver musikken i HIFI kvalitet.

Sandheden er snarere, at ingen lytter til HIFI kvalitet, uanset hvilket anlæg man lytter til. Alene optagelsen forhindrer det.

Man lytter til illusionen!

I forlængelse af denne kendsgerning ser vi fantasifulde udlægninger og blomstrende beskrivelser af resultatet. Fantasifulde tiltag. Det kunne være noget så simpelt som klodser af eksotiske træsorter til at holde højttalerkabler på afstand af gulvbræddernes ”skadelige indflydelse” (!?) i forsøget på at nå den perfekte musikgengivelse. Den perfekte oplevelse! DEN PERFEKTE ILLUSION !! Vi må ikke overse at det handler om mennesker. Et menneskes oplevelse er summen af alle sanser. Illusionen, som en foranderlig størrelse og oftest årsag til at man søger nyt når illusionen brister. Når illusionen har mistet sin troværdighed......!


Her er et eksempel en illusion, som mistede sin troværdighed. Fascinationen af et billigt Klasse D moduls gengivelse, på baggrund af ingen forventninger overhovedet. Jeg ville på en billig måde tilnærme mig teknologien. Jeg blev fascineret af at det spillede meget bedre end forventet. Beskrevet med ordlyden: ”Så skulle pokker stå i at have bygget et helt år på en kæmpeforstærker”. Fascinationen bestod i et eneste element. Dybdeperspektivet var bedre i den daværende opstilling. Alt andet var tæt på, men dårligere.

Gennem studie af klasse D diagrammet, konstaterede jeg, at der ingen kondensatorer var i feedback kredsløbet og da jeg havde bypasset indgangskondensatoren formodede jeg at den kondensatorfrie signalvej var kilden til resultatet jeg hørte.

Der satte jeg ind og fandt ud af at etablering af kondensatorfrie signalveje i alle mine klasse AB effekttrin rettede op på netop dette forhold. Det være sig fri for kondensatorer i indgang såvel som i feedback kredsløbet. Det sidste var en stor udfordring for DC balancen, jeg i første omgang så som umulig. Men det lykkes. Hjulpet af BS270 MosFET transistorer i termisk nærkontakt jeg efter mange forsøg havde udvalgt til differentialtrin.

Jeg har fortsat Klasse D opstillingen stående. Det er ved flere senere eksperimenter og sammenligninger den entydige konklusion. Senest i de nuværende lokaler. Hvor jeg samtidig har udskiftet passive filtre til aktiv drift på samtlige højttalerenheder. Oplevelsen er en af forklaringerne på at jeg mener vi hver især lytter til en illusion indtil den mister sin troværdighed.


Virkelighedens kondensator



En varm anbefaling


Jeg vil på det varmeste anbefale læserne her, at abonnere på HIFI2YOU. Har du gennem tiden haft problemer med at høre forskel på komponenter, vil fremtrædende skribenter på omtalte forum kunne garantere, at det ikke er dig, som fejler noget. Der er nemlig ingen forskel på komponenter, forlyder det!

Mangler du eksempelvis en kondensator tager du bare en MOSFET transistor op af skuffen. En kondensator leder ganske vist kun vekselstrøm. AC. Med mindre den er defekt. En MOSFET derimod leder og forstærker alt fra DC til AC op til meget høj frekvens. Det er to helt forskellige komponenter med fuldstændig forskellige egenskaber. Men på HIFI2YOU har Michael (“MIKI”) Sørensen sat lighedstegn mellem de to komponenter. Han har forvildet sig ind på min hjemmeside og er - for jeg ved ikke hvilken gang - faret vild i elektronikkens forunderlige verden.

Billedet til højre viser hvor Michael Sørensen er faret vild. Symbolet for de to komponenter. Michael har blot kigget på komponentsymbolerne uden at kigge indenfor i den fysiske konstruktion af komponenterne og der set hvad der i virkeligheden sidder mellem ”pladerne” på de to vidt forskellige komponenter. Og så kan man jo nemt forstå hvorfor kæden er hoppet af i Michael's beskrivelse.

Og nej, der løber ikke strøm fra gate til drain eller source! Men der løber strøm fra drain til source. Præcis STYRET af den spænding, der tilføres gate. Hvad end den består af DC eller AC. En MOSFET har den fine egenskab, at den omsætter spænding til strøm. En MOSFET styres af spænding og en BJT transistor styres af strøm. Signal-spænding på gaten omsættes til strøm-styring fra drain gennem source til de efterfølgende bipolare (BJT)transistorer i mine forstærkere. LINK TIL MOSFET ANIMATION.

Totalt set er der således ingen lighed mellem den anvendte MOSFET og en kondensators overførselskarakteristik, som Michael Sørensen fremfører. Supplerer vi med ”parasitterne”, som også skal tages med i kommunikationen med Michael Sørensen, er der i den konkrete sammenhæng en meget beskeden gate-source kapacitans på 20/max 50pF til at belaste indgangssignalet. Vigtigt er ligeledes Vgs, som er så ens for dem alle, at de ikke kræver udmåling og parring til den vigtige opgave med DC balancen i den kondensatorfrie løsning.

Så prøver Michael Sørensen med endnu et angreb. Bevæbnet med BC547 bipolar transistor eller tilsvarende som ammunition og erstatning for BS270 MOSFET. Under henvisning til komponenternes interne parasitiske elektriske værdier. Michael har ved enhver tænkelig lejlighed gjort grin med min artikel om komponenters uønskede elektriske værdier. Parasitter, i daglig tale. Så det er naturligvis oplagt også at bruge argumenterne her. Men skudt forbi, kammerat. For det første har de to komponenter, som her er nævnt, så forskellige egenskaber, at de ikke kan erstatte hinanden det pågældende sted. For det andet fungerer de omtalte MOSFET som sourcefølgere. Med den konsekvens at deres interne parasitiske værdier er uden betydning i sammenhæng med impedansforholdene i opstillingen. Så Michael, du bliver nødt til at finde nye argumenter. Til nye angreb.

Med MIKI's ord: Når der kommer usandheder eller selvmodsigelser fra den totalt selvfede og hykleriske afdeling af hifi, så får de et par ord med på vejen herfra. Og nej, jeg er ikke ååh så so-me korrekt. Jeg forbliver mig selv, det giver dynamik”. Citat slut.


Men det skal ikke afholde mig fra at anbefale HIFI2YOU. For det er tidligere set at fornuftige og vidende mennesker har skrevet der. Og hvem ved ....... det kan jo ske det kommer igen.


Indtil da bevarer jeg min positive undren over den fortsatte interesse for det jeg foretager mig. Imens jeg iagttager HIFI2YOU holdt i live ved at lede efter ormehuller i æblerne. I mangel på skribenter, som magter at tilføre forum positivt fremadrettet og konstruktivt indhold.



Breaking And Latest!

Blot en frekvenskurve – lige her hvor mine ord nu står – har ført til natligt overarbejde på HIFI2YOU's redaktion. Intet undslipper redaktionschefens behov for inspiration. Samtidig har redaktionens allerskarpeste journalist med speciale i konspirationsteorier, i overensstemmelse med den redaktionelle linje forfattet en ny analyse af ”kondensatorernes indflydelse på HIFI universet.

Det vil være uretfærdigt at beskylde HIFI2YOU for passivitet, nu der endelig er kommet skred i de fremsynede initiativer.



Hvordan skal den ideelle – korrekte – frekvensgang i lyttepositionen se ud? For man kan jo så let som ingenting rette frekvensgangen op ved brug af DSP, men resulterer det i den bedste og mest naturlige gengivelse? Nu hvor vi ikke kender lyden på optagelsen?




Og når jeg bruger udtrykket ”se ud” dækker det over hvordan målingen præsenteres. Anvendelsen af filtrering og ”smoothing” af måleresultatet camouflerer i større eller mindre grad højttalernes dynamiske ulineariteter og forskelligheder, som i sammenhæng med den resulterende frekvensgang har indflydelse på gengivelsen.

Nøjagtigheden af DSP korrektionen og præsentationen af den står og falder med værktøjerne man anvender. Totalresultatet af komponenter som laver fejlene og komponenter, som korrigerer for dem er direkte sammenlignelig med resultatet af en forstærkers feedback. I denne sammenhæng feedback overført og anvendt som feed forward.

Involverende komponenter, som laver fejl.

1. Akustik i lytterum.

2. Højttaler og forstærker.

og komponenter i DSP sammenhæng, hvis opgave er er at ”fjerne” fejlene. Korrigere for dem, for at være præcis. Fejlene er der jo fortsat.

3. Målemikrofon.

4. Software og processor.

DSP går i al sin enkelhed ud på at analysere og indsætte de målte fejl (manuelt eller automatisk) spejlvendt i signalvejen mellem signalkilde og lytterens øre. I elektrisk modfase. Den grundlæggende teori er at +/-1=0 . Den teoretisk ideelle gengivelse i et givet rum.



Det afgørende på den lange bane er, hvordan den lyttende oplever gengivelsen. Det er DSP løsningen ikke nået til at kompensere for endnu. Det er fortsat overladt til subjektiv vurdering, som alt andet tidligere.





Målingerne ovenfor og nedenunder er nøjagtig den samme. Kun detaljegraden er forskellig. Forestil dig en DSP rette op på alle ”spikes”, så frekvensgangen glattes helt ud.






Man opstillede for mange år siden en rettesnor for ”hvordan den optimale frekvenskurve skulle se ud”.



Nedenfor. Min korrigerede og målte frekvensgang i lyttepositionen. Frekvenser under 70 hertz er ikke korrigeret. Afventer elektronik til formålet.

Rummets indretning og akustiske reguleringer har nedbragt efterklangstiden til et kvart sekund, som er kravet til kontrolrummet i et lydstudie. Formålet med lav efterklangstid er at forhindre efterklangen i kontrol/lytterummet i at udviske og camouflere vigtige detaljer i optagelsen, så som rumoplevelsen, stemmers og instrumenternes tredimensionelle placering.




Nedenfor. Så lykkes det at komme endnu et skridt nærmere. Der mangler korrektion af subwooferen ved hjælp af et notch filter ved 54 Hz tilføjet det bestående DIY filter, som nu har rettet frekvensgangen lineært til 20Hz ved brug af de pågældende to ti tommer subwoofere. Bemærk skalaen på billedet nedenfor er udvidet ned til 10 Hz.













Næste emne kommer her.