Hvordan skal den ideelle – korrekte – frekvensgang i lyttepositionen se ud?

For man kan jo så let som ingenting rette frekvensgangen op ved brug af DSP, men resulterer det i den bedste og mest naturlige gengivelse? Nu hvor vi ikke kender lyden på optagelsen?

Og når jeg bruger udtrykket ”se ud” dækker det over hvordan målingen præsenteres. Anvendelsen af filtrering og ”smoothing” af måleresultatet camouflerer i større eller mindre grad højttalernes dynamiske ulineariteter og forskelligheder, som i sammenhæng med den resulterende frekvensgang har indflydelse på gengivelsen.

Nøjagtigheden af DSP korrektionen og præsentationen af den står og falder med værktøjerne man anvender. Totalresultatet af komponenter som laver fejlene og komponenter, som korrigerer for dem er direkte sammenlignelig med resultatet af en forstærkers feedback. I denne sammenhæng feedback overført og anvendt som feed forward.

Involverende komponenter, som laver fejlene vi vil have rettet.

1. Akustik i lytterum.

2. Højttaler og forstærker.

og komponenter, hvis opgave er at ”fjerne” fejlene. Kompensere for dem, for at være præcis. Fejlene er der jo fortsat.

3. Målemikrofon.

4. DSP. Software og processor.

DSP går i al sin enkelhed ud på at analysere og indsætte de målte fejl (manuelt eller automatisk) spejlvendt i signalvejen mellem signalkilde og lytterens øre. I elektrisk modfase. Den grundlæggende teori er at +/-1=0 . Den teoretisk ideelle gengivelse i et givet rum. Det afgørende på den lange bane er, hvordan den lyttende oplever gengivelsen. Det er DSP løsningen ikke nået til at kompensere for endnu. Det er fortsat overladt til subjektiv vurdering, som alt andet tidligere.

Målingerne ovenfor og nedenunder er nøjagtig den samme. Kun detaljegraden er forskellig. Forestil dig en DSP rette op på alle ”spikes”, så frekvensgangen glattes helt ud.

Man opstillede for mange år siden en rettesnor for ”hvordan den optimale frekvenskurve skulle se ud”.

Billedet til højre.

Når vi med DSP har fået rettet kurverne til, løber vi på et nyt problem. Ørets lydstyrke afhængige følsomhed for respektive frekvenser. Især for basområdets vedkommende hvor øret slet ikke opfatter lyde under den stiplede linje på kurvebladet til højre.

Derfor lyder en musikoptagelse først naturligt, når den gengives på musikanlægget ved samme lydstyrke, som produceren anvendte under kontrol og bearbejdningen af optagelsen. !!

Jooooh ......fordi ørerne ikke registrerer alle frekvenser med samme intensitet ved alle lydstyrker.

Lydstyrken har derfor stor indflydelse på miksning og klangmæssig redigering af optagelsen OG sidst men ikke mindst gengivelsen af optagelsen på anlægget i stuen.

Det er derfor vigtigt at iagttage, lytter man til musik ved lav lydstyrke, skal der kompenseres +10-20dB i basområdet for at skabe naturlig balance. Så med mindre miksningen er foretaget ved tilsvarende lav styrke i kontrolrummet af en person med normal hørelse, vil gengivelsen hos lytteren derhjemme ikke lyde som originallyden.

Det er blot et af flere bump på vejen til ”Naturlig gengivelse af en optagelse”.

Det er og bliver en subjektiv vurdering, så længe ørernes opfattelse af klangbalance er påvirket af lydniveauet.

Nedenfor. Min korrigerede og målte frekvensgang i lyttepositionen. Frekvenser under 70 hertz er ikke korrigeret. Afventer elektronik til formålet.

Rummets indretning og akustiske reguleringer har nedbragt efterklangstiden til et kvart sekund, som er kravet til kontrolrummet i et lydstudie. Formålet med lav efterklangstid er at forhindre efterklangen i kontrol- eller lytterum i at udviske og camouflere vigtige detaljer i optagelsen, så som efterklangen i lokalerne optagelsen er foretaget, samt oplevelsen af stemmers og instrumenternes tredimensionelle placering.

Nedenfor. Så lykkes det at komme endnu et skridt nærmere den lineære frekvensgang. Der mangler korrektion af subwooferen ved hjælp af et notch filter ved 54 Hz tilføjet det bestående DIY filter, som nu har rettet frekvensgangen lineært til 20Hz ved brug af de pågældende to ti tommer subwoofere. Bemærk skalaen på billedet nedenfor er udvidet ned til 10 Hz.

Højttalerkombinationen.

1. Opgaven, jeg har sat mig for at løse, er at sammensætte et anlæg med en tilnærmet jævn frekvensgang fra 20 Hz til 20.000 Hz.

2. Opstillet i et lokale med nødvendig kort efterklangstid og færrest mulig generende rumresonanser. Foretaget med de for hånden værende midler og komponenter.

Jeg er i besiddelse af fire af første JERN14 nogensinde produceret. Dem værner jeg om. To af dem er nu ombygget til aktiv drift. Elektronisk styret af BEHRINGER DCX2496. Subwooferne er kontrolleret af mit eget DIY delefilter, som senest er ombygget og tilpasset højttalerenhederne i de valgte 90 liters kabinetter. Alt sammen drevet af mine tre DIY effekttrin.

Alt i alt en kombination af udfordringen i at se, hvor langt man kan nå med de for hånden værende søm.

Basenhederne er oprindelig en Coral 10F60 fuldtoneenheder fra 1978-80. En højttalerenhed med en stiv membran, meget kraftig magnet og tykt magnet anker. Egnet til renovering og ombygning til anvendelse som subwoofer. Så med passende hjælp fra tre kinesere lykkes det at finde stumperne til løsningen af opgaven. Tilbage står finish på kabinetterne.